TILPASNING AF METODEN TIL DIG
Metodisk vil jeg altid holde mig for øje, hvilken problematik du kommer med og derudfra vurdere hvilken tilgang, der er mest meningsfuld. Jeg holder mig løbende opdateret på den seneste forskning og orienterer mig især i hvilke typer af tilgange, der gavner forskellige udfordringer bedst. På den måde kan jeg, alt efter problemets karakter, sætte psykodynamiske, kognitive, narrative, systemiske, adfærdspsykologiske, humanistiske og eksistentielle tilgange i spil.
Jeg er uddannet psykolog og arbejder derfor med behandling af de fleste problemtyper herunder depression, angst, traumer, stress og kriser. Herudover har jeg særlig viden om personer, der bryder med normer for køn, krop og seksualitet. Det betyder, at jeg tilbyder psykoterapi til personer, der identificerer sig som lesbiske, biseksuelle, bøsser, queer, transkønnede, interkønnede, polyamorøse, sexarbejdere, og andre, der identificerer sig som køns-, krops-, seksualitets-, eller parforholdsmæssigt normbrydende. Jeg har igennem mit arbejde beskæftiget mig med personer, der bryder med normer for køn, krop og seksualitet siden 2012.
NORMKRITIK
Min normkritiske tilgang betyder, at jeg kombinerer min psykologfaglige baggrund med normkritik. Normkritik handler for mig bl.a. om kritisk at undersøge og synliggøre normer, der begrænser og udskammer personer, som ikke falder inden for normen. Det betyder, at jeg i terapi har særligt øje for marginalisering, minoritets-stress og intersektionalitet, som du kan læse lidt mere om her:
MARGINALISERING Som minoritet kan man ofte risikere at blive marginaliseret, fordi man ikke falder inden for normen. Det betyder ikke, at normer i sig selv er negative, men blot at visse normer kan ekskludere bestemte kroppe fra samfundets midte. Jeg forstår marginalisering som en samfundsmæssig proces, hvor man igennem fx normer udelukker specifikke grupper fra samfundets centrum. Det hænger uløseligt sammen med tab af magt for den marginaliserede, fordi det er i samfundets centrum, at det forhandles hvilke normer, der er gældende og legitime.
MINORITETS-STRESS For nogle mennesker kan marginalisering skabe særlige typer af psykiske pres. Fx kan man automatisk forvente ubehag eller afvisning i forhold til ens minorisering. Mange minoriteter holder deres identitet skjult og nogle oplever måske endda fordomsfulde eller ligefrem hadefulde begivenheder (som fx fordomsfulde spørgsmål, tilråb eller hate crimes). Minoritetspersonen kan opleve at indoptage samfundets fordomsfulde eller hadefulde holdninger, hvilket kan føre til oplevelser af selvhad (internaliseret fobi).
INTERSEKTIONALITET Intersektionalitet handler om, at alle mennesker har mange forskellige identitetsmarkører, der krydser hinanden i forskellige situationer (fx kønsudtryk, hudfarve, religion, funktionsform, kropsstørrelse og seksualitet). Hvis man marginaliseres i forhold til flere af ens identitetsmarkører, kan det forstærke marginaliseringen og oplevelsen af at føle sig anderledes.
